Dalgaardpaaeventyr
Rejsebeskrivelser, primært fra Asien
Morgenmaden var fantastisk. Det ar en buffet med tjenere, der lavede omeletter på bestilling med selvvalgt fyld, bacon, æg, pølse, der manglede intet, selv kaffekopperne blev fyldt op ved bordet af tjenere, der gik rundt med kaffekolber med nybrygget kaffe.
Vi forlod hotellet ved 9 – tiden og efter at en af receptionisterne havde orienteret kortet for os og indsat placeringen for markedet og ”Tailor” gaderne, gik turen til fods mod markedet. Der gik højst 10 minutter, før vi var på det rekreative områder, der ligger midt i HCMC, hvor der spilles ”fod – badminton”, og trænes op opstillede gymnastikredskaber. De skulle selvfølgelig have en tur, før vi gik på markedet.
Jeg har en indkøbsliste over ting, jeg vil have købt, og der gik ikke 20 minutter, før vi havde købt T-shirts, gaver, Asiatiske kjoler mv. og fortsatte mod skrædderne, for sidst betalte jeg i Hoi An kr. 250 pr. jakkesæt, og det kan jeg ikke stå for.
Vi kom forbi en bager ved 11 – tiden, og der måtte vi indtaget formiddagskaffen. Croissanter, bagels, brownies, kaffe og sodavand. Dejligt – vi var omkring disken og købe søde sager to gange, får vi var tilfredse og fortsatte mod det afmærkede område med skrædderne.
Vi gik rundt og kiggede på diverse smarte butikker, og en af butikkerne havde en rygsæk, jeg må have. Vi talte lidt om, at armbåndsure og rygsække er noget, som mænd har lige så meget behov for at have fri og ubegrænset adgang til, som sko er det for kvinder. Prisen på en superlækker rygsæk var kun kr. 200,- men det bliver først i morgen, at jeg køber den. Jeg skal lige lade som om, at jeg sover på det, før den endelige beslutning træffes.
En frokost blev også indtaget, men da vi allerede havde mættet os i kager og croissanter, bestod den kun af øl og sodavand. Det føltes dejligt nærende og forfriskende, og her er en sammensætning, som en ernæringsekspert kan lære noget af,- 1. Bacon og æg til morgenmad, Croissanter og kager til formiddag, øl og sodavand til frokost. Det føles som den helt rigtige sammensætning.
Jeg var inde hos en skrædder, hvor manden sov til middag i butikken, og ikke vågnede da jeg trådte ind. Fra bagbutikken kom fruen efter et par minutter og hjalp mig. Vi fandt noget lækkert stof, og skulle til at forhandle pris og design, men det var helt væk. De ville have 2.000,- kroner for et sæt, og jeg gad ikke forhandle med dem, for selv om jeg kunne få dem banket ned på halv pris, hvilket altid er den korrekte pris her, så var det for meget i forhold til den korrekte pris, så jeg gik igen. Jeg vil prøve endnu en skrædder, og hvis det er prisniveauet i HCMC, så kommer jeg hjem uden et nyt jakkesæt, men det er jo heller ikke turens formål, at jeg skal have et jakkesæt. Det er bare ligesom med rygsække og ure, man skal have nogle ens jakkesæt at vælge imellem!
Herpå gik den retur til hotellet, hvor det blev til en middagslur for nogens vedkommende.
Før vi gik op på værelset, lagde Kristina mærke til to unge vestligt udseende mænd, der var ved at forhøre sig i receptionen om hotellet og maden, og hun kommenterede det med, at ”the breakfast is fantastic”, og den ene af dem sagde: ”Så tager vi det, når en skandinav er anbefaler det” på svensk. Vi talte lidt med dem, og det var Alex og Dave, der var på cykeltur i Asien for at skaffe penge til cancerforskning. De havde cyklet ruten Bangkok – Hanoi – Laos - HCMC – og skulle bliver her et par dage, og så fortsætte til Cambodja. Fantastiske unge mænd. Dave var englænder og Alex var svensker, men havde boet i England siden han var 15 år. Jeg skulle med ud for at se deres cykler, der stod på gaden med oppakning, troede de, og vi gik hen ad gaden, men de var der ikke. Det viste sig dog lidt efter, at de var, hvor de var efterladt med oppakning og det hele, men de to havde bare gået så meget rundt og ledt efter et hotel, at de have glemt, hvor langt hen ad gaden de var kommet, før det var lykkedes for dem, at finde et hotel med ordentlig foder og ledige pladser.
De har en hjemmeside, som du kan følge på linket her!
Aftensturen startede med en rundtur i nærheden af hotellet. Vi kom forbi en katolsk kirke, der havde aften messe, og den var stuvende fuld, og indgangsdørene var åbne, så man udefra kunne følge med, og hvor der i øvrigt også var opstillet højtalere, så man også kunne høre messen. Udenfor var familier med børn samlet, og skønt børnene legede ind imellem, blev det ikke vildere, end at de ophørte med legen, når der skulle slås korsets tegn, eller synges og svares under bøn og der var ikke sparet på lys og udsmykning!
Der var også et mindested, hvor tusindevis af plader med påskrit var ophængt. På de vi kunne stod der ”Maria”. Det så ud som om, det var her man mindedes de døde, for folk sad stille her, og der var igen larm eller festlighed.
Aftensmaden var nu i øvrigt ikke noget at råbe hurra for. Vi troede, at det var sushi vi bestilte, men det ar nærmest sushi – kiks, så sushien har vi til gode en anden dag.
Vi var tilbage på hotellet ved 20 – tiden, efter vi havde kæmpet os gennem trafik og knallerter, der her til aften både fyldte hele kørebanen, men også fyldt fortovene!
HCMC er en super dejlig by, der sammen med Rom, Manhattan og London skal besøges.
Morgenmaden blev indtaget på 12. etager, der er øverste etage og lige over vores værelse. Det er godt, for det kan godt være svært at komme med elevatoren, når alle skal til og fra morgenbuffeten på samme tid og kl. 0915 var vi på gaden igen. Jeg var iført løbesko, for mine fødder kan åbenbart ikke tåle at gå så meget i sandaler, og Kristina havde maveonde, men ud skulle vi.
Vi gik mod Operaen, der ligger ca. 500 meter fra markedet. Vi gik igennem en park, hvor der blev motioneret, trænet dans, sværopvisning, thai chi, boksning, kropshævninger, løb og også en fotoklub havde fundet vejen til stedet og benyttede de smukke træer og blomster som motiver.
Et arbejdshold bestående af ca. 10 kommunalarbejdere, hvoraf 2 arbejde, kastede liner op over trægrene og trak i dem, til de knækkede af og røg ned på græsplænen.
Mens vi kiggede på kommunalarbejdere i vigør, legede Asbjørn og Sol på en legeplads, der var af samme fabrikat som den på Skt. Birgitta Skole, men var noget mere omfangsrig.
Turen gik videre, og snart var vi Operaen og de fashionable butikker, der ligger her, for ligesom i alle storbyer, er der et udstillingsvindue for Bulgari, (her foreslår stavekontrollen ”Bulgur”!) Dior mv., og i dag var der også en række photoshoots og flere hold af modeller, fotografer, påklædere, eller hvad det hedder og assistenter, der anvendte de smukke omgivelser som kulisse.
Vi drak en kop kaffe på en af de fine cafeer i kvarteret. Det var dyrt, og ikke bedre end de billige, og gik videre tilbage forbi markedet for at fortsætte af den store ven ”Le Loi” mod vores ”gamle hotel” Metropole. Efter kort tid kom vi forbi et af vores yndlingssteder i HCMC, ”tout les jour”, en supercafe med stjerne – lækkert bagerbrød. Der blev fyldt på bakken og vi røg op på første sals balkon med udsigt til Le Loi og et ubeskriveligt ledningsnet! De indfødte sad inde i lænestolene i aircon, men vi er jo ikke kommet for at sidde i et køleskab, så vi finder os i varmen, ca. 25 grader som en dejlig sommerdag i DK.
Udenfor stod jeg og ventede på de andre, da en ældre mand på knallert spurgte, hvor jeg kom fra. Danmark svarede jeg, good, Denmark good, Amerika very bad, killed many people here!. Jeg kunne kun give ham ret. Jeg nænnede bare ikke at sige, at når USA siger hop, så hopper DK, og siger de krig, så går vi i krig! Han var den første, jeg har hørt, udtrykke sig negativt om USA her i Veitnam, og jeg har alligevel talt med mange indfødte, og ingen har på noget tidspunkt kritiseret USA, Kanada, Australien eller Frankrig for deres engagement i vietnamkrigen.
Nå videre gik det, og da vi stod ved Metropole, var det der ikke. Den tankstation, der havde været foran, var der heller ikke. I stedet var der et flot Pullmann hotel. Det var så flot, at toiletterne måtte afprøves, hvorpå turen gik mod ”taskekvarteret”. Jeg havde stadig ikke fået købt en taske. Vi fandt først endnu en cafe, hvor vi fik varm kaffe. Herfra bemærkede vi, at i indgangspartiet overfor til en tatovør, sad en lille abe, som vi gik over til. Den så lidt trist ud og fik vores udelte opmærksomhed i 10 minutter, men da den tissede på klinkerne, hvor den sad, skulle vi videre. Man glemmer sommetider, at det er dyr og ikke mennesker (Disney Effekten).
I en maleributik, dristede jeg mig til at spørge på prisen på et maleri, jeg godt kunne tænke mig, og det blev indkøbt som turens eneste souvenir. Mens Asbjørn og jeg stod og forhandlede om maleriet, kom Sol og fortalte, at hun og Kristina gerne ville bruge en time på, at få massage. Asbjørn ville også have, så jeg havde nu ca. 1 time at gå i taskebutikken, og den blev udnyttet. Jeg tjekkede et par modeller ud, og fik købt den, jeg helst ville have. Der var flere modeller med hver deres fordele og mangler.
Efter købet, begyndte det at piske ned med regn, og jeg søgte tilflugt i en restaurant, hvor jeg ventede på de tre helsefreaks og indtog i ro og mag et par fadøl, hvilet er en anbefalelsesværdig måde at bruge ventetiden på.
Da Kristina og børnene kom, var det kun Kristina, der ikke kunne se det fantastiske ved min taske. Asbjørn ville gerne bære den, og han ville også vise vej hjem til hotellet.
Asbjørn gik sikkert efter kortet som en anden tropsfører, og han viste os sikkert og korrekt hjem til hotellet. Underturen var der både svinkeærinder til en skrædder, der ville have 90 dollars for et jakkesæt, hvor prisen i Hoi An sidst vi var her var 40 dollars, så det blev ikke til noget, og forbi en sushi restaurant, hvor vi bookede bord til kl. 1900.
Hjemme på hotellet løb Asbjørn som sædvanligt om kap med os i elevatoren. Han kom lige efter vi var kommet op. Han startede samtidig, og det er ganske flot, at løbe om kap til 11. etage med en elevator. Hans puls var da også på mindste 210. Unøjagtigheden skyldes, at jeg i starten af måleperioden ikke var sikker på, at det var pulsen jeg havde fat i, for den tæskede afsted, og havde også svært ved at nå at sige tallene. Så den var nok snarere 220, men det er der ikke videnskabeligt belæg for at fastslå.
Vi var en times tid på hotelværelset, hvorpå turen gik til sushi restauranten, og igen førte Asbjørn os sikkert til vores destination. Vi fik et bord og et dejligt sushi måltid med øl, vand og 80 stykker div. sushi og et par skåle ris. Det smagte formidabelt.
Turen gik hjem og endnu engang vandt elevatoren over Asbjørn. Han har vundet et par gange. Hvis bare der er et stop under vejs, så vinder han, og han vinder selvfølgelig altid når turen går ned. Der er han klart hurtigst.
Vi fandt ud af, at der også er ulemper ved at bo lige ved restauranten. De holder nemlig også julefrokoster herovre, at sådan en var der i aftes. Jeg ved ikke, om det var stammedans eller karaoke, men en helvedes larm kom der oppe fra. Vi ringede og spurgte, hvornår det sluttede, og det ville ifølge portieren slutte ved 2200 tiden. Det nåede jeg ikke at oplever, for der var jeg faldet i søvn, overbevist om, at jeg er et godt forbillede for min søn, for i morgen vil han også have en rygsæk. Nu må vi se, om det holder, for det kan være, at han sover på sine beslutninger på en anden måde end jeg gør.
Sol var i øvrigt også imponeret over rygsækken, og hvis hun fik chancen, ville hun også have en, men hun har ikke spurgt, og vi har ikke opfordret hende til at få den ide. Både Kristina og jeg har på turen lært, at der er flere butiksbesøg, hvor Sol, Asbjørn og jeg er enige om besøget, og hvor Kristina sidder på en stol og venter. De lokale storcentre med elektronik er et af de steder, hvor vi tre farer rundt og imponeres over de nye superfladskærme mens Kristina sidder på en stol og venter.
Vi startede med en gåtur i de kendte gader med tasker, restauranter og jakkesæt. Det blev i dag til en ny gummibåd (North Face Base Camp K2 – taske) til Asbjørn.Han købte den for penge han havde fået i fødselsdagsgave af Stine, Mette og Jonas. Et godt valg!
Sol viste vej, og selv uden min nye armydekorerede rygsæk på ryggen, viste også hun sikkert vej ved hjælp af kortet. Det er dejligt at vide, at børnene kan finde rundt efter et kort.
Vi fik hjælp til at bakse vores bagage ud i en taxa, de gode grønne fra Vinasun, der kører efter korrekt taxameter. Vi blev kørt de 4 kilometer på ca. 20 minutter. Trafikken absurd tæt. Prisen var ca. 30 kroner. Kør altid Vinasun i HCMC!
Hotellet, Saigon View Recidence, var et ældre luxushotel med ferielejligheder, og vi fik en på 6. etage med stue, spisestue, to soveværelser og to badeværelser på 94 m2. Efter indtjek, som vi fik lov til at foretage kl. 1200 i stedet for kl. 1400.
Vi startede i poolen, der var ca. 5 meter bred og 20 meter lang. Vandet var lidt koldt, men poolen blev også anvendt af en, der trænede målrettet med træner og massage. Mens børnene legede og svømmede i vandet, tog Kristina en tur på løbebåndet, og jeg trænede forsigtigt med vægtene. Børnene kom snart ind, og skulle også have en tur i vægtcentret og hele fitness dagen sluttede med, at også Kristina røg i vægtene.
Der var en vægt i rummet, og den var meget pålidelig, og viste, at jeg nu kun vejer sølle 107 kg., det bliver snart pinligt!
Efter motionen gik vi en tur langs vandet og så på de fiskende, motionerende og handlende. Det var som om vi var kommet til en anden by. Det hele var vietnamesisk. Intet var på engelsk og ingen kunne forstå engelsk, bortset fra et sted, hvor vi så valgte at spise aftensmad. Det var en fiskerestaurant, men vi spiste kun ristede ris med hvidløg, æg og pommes frites. Til maden fik vi gode øl og sodavand. Øllen blev serveret i et ølglas med en ordentlig stang isterning. En uskik at tynde øllen op, så istappen blev snart fjernet, og da øllen i forvejen var kold, gjorde det jo ikke noget.
På vej til hotellet kom vi forbi en meget smuk katolsk kirke, der ligger lige over for hotellet. Den er nærmest en lille kopi af Peters Kirken i Rom, og vi overværede, hvordan en messe med fyld kirkerum og kirkegængere udenfor deltog i messen. Messen blev transmitteret via høtaleranlæg og nadveren blev gennemført både indenfor og udenfor.
Af en informationstavle fremgik det, at kirken var opført i perioden fra februar 2008 til augsut 2011 for private midler. Inde i kirken, kunne messedeltagerne læse teksten til salmerne på 8 - 10 ophængte fladskærme. Her er der ingen konservatisme. Gør det, der virker og kom i gang. I DK ville den protestantiske statskirke kunne diskutere inddragelsen af et så simpelt redskab som fladskærme i 50 år, før der skete noget, og så undrer man sig over, at folkekirken på 30. år er i krise!
Tilbage på hotellet ved 19 – tiden, gik Asbjørn og jeg en tur i poolen. Asbjørn svømmede ca. 400 meter på 8.39 minutter. Bagefter testede han et par svømmeteknikker, og fandt den bedste, som han vil anvende til et rekordforsøg i morgen. Han testede også forskellen på crawl og brystsvømning. 40 meter brystsvømning tog 39 sekunder og 40 meter crawl tog 34 sekunder.
Efter en film på TV, gik vi i seng. Vi savne den boheme – agtige bydel af HCMC!
Morgenmaden var bestilt til kl. 0800, men kom 0730, så jeg måtte lukke serveringspersonalet ind, iført undertøj (det fylder ikke meget på min lille krop). Jeg vækkede familien og vi spiste. God vi ikke bestilte maden til k. 0700 , for jeg havde aldrig fået nogen op kl. 0630. Hotellet var dejligt med den gode pool og motionsrummet. Efter morgenmaden, der blev serveret på værelset af roomservice, tog vi først en times tid i motionsrummet. Derpå en times tid i svømmehallen og ved 13 – tiden tog vi en taxa til markedet. På vej derhen passerede vi Notre Dame katedralen, der ligger lige ved det smukke ”Post Office”, så vi stod af. Vi startede i et stomagasin, der mindede om Magasin. På 4. etage fik vi burgere en mas og vi var sultne.
Så gik turen til Notre Dame, der netop åbnede som vi kom. Man måtte kun være i den forreste del, med mindre man var der for at bede, så det var hurtigt overset. En tur i Post Office, og derpå gik den videre til markedet via diverse storcentre. Et af dem, var et højhus. Det var vel 30 – 40 etager højt, men da vi kom ind i det, bemærkede vi, at det også var 4 etager ned!. Der er godt nok fart på Vietnam. Den udvikling, som Dubai har haft, kommer åbenbart denne vej.
Det siges, at det er kineserne, der investerer, men det hele ser meget vesteuropæisk/amerikansk ud, i hvert fald er det, der omsættes i disse centre europæiske eller amerikanske brands.
Vi fortsatte mod markedet, og vi er efterhånden godt kendt og finder rundt uden kort i centrum. Vi kom lige forbi bageren ”Tous les Jours”, hvor der røg en hel bakke, to søde kaffevarianter og 7up med kager indenbords, og så gik turen til markedet.
Det var som om de var mere salgsivrige i dag, for flere steder blev taget i armen for at købe noget af deres isenkram. Asbjørn købte sig nogle fodboldsæt og efter Kristina var færdig med at handle, tog ekspedienten hende i kinderne som om hun var et lille barn. Prisen blev endnu engang handlet ned til halvdelen af startprisen. Et andet sted, handlede Kristina en pris ned til under ¼, helt åndsvagt, og man ved aldrig, hvornår man betaler en urimelig overpris. Vi var ikke helt friske på markedskulturen i dag, og besluttede os for at tage tilbage til hotellet.
Ved 18 – tiden købte vi noget brød, marmelade, ost, øl og sodavand, hvorpå turen i taxa gik tilbage til hotellet.
Mens vi spiste aftensmad, hørte vi en larm fra kirken. På kirkepladsen var opstillet en scene, hvorfra der blev spillet julekoncert. Det var populære julesange. De kendte, blev sunget på engelsk og de mindre kendte på vietnamesisk.
I morgen er den sidste hele feriedag. Mandag kl. 1600 går turen mod lufthavnen.
Morgenmaden var præcis som beskrevet på Tripadvisor, - beskeden. Vi havde bestilt den til kl. 0900, og da roomservice bankede på kl. 0740 måtte jeg hurtigt finde noget anstændigt tøj at iføre mig.
Da jeg åbnede, forsøgte jeg at forklare damen, at hele huset sov. Hun forstod intet, og jeg lukkede uhøfligt, men høfligst muligt døren og viste hende 9 fingre igen – igen.
Kl. 0900 var alle vågne og afventede morgenmanden, men der skete intet, så kl. 0905 måtte jeg ringe til receptionen, og 20 minutter efter fik vi den beskedne morgenmad.
Efter Asbjørn og Sol havde set ”The Little Mermaid” på Disney Channel, gik turen mod byen. Formålet var at sige farvel til vores kendte og elskede steder i Ho Chi Minh City, altså til bohemekvarteret og måske slutte af med Sushi.
Efter 15 minutter kom vi til zoo. Vi købte billetter. 12 kroner for os alle sammen, og så gik turen rundt i ca. 2 timer mellem øgler, elefanter, aber, slanger og andre dejlige skabninger, ja selv en fasansamling havde de.
Det var tydeligt at de eksotiske dyr, var mere i deres rette element her, for fx orangutangerne var bevægelige og nogle storkefugle kunne flyve og fløj rundt over den de af haven, hvor de kunne ses.
Ved 14 – tiden kom vi videre fra zoo, og efter kort tid kom vi forbi en bred boulevard, hvor der holdt tre knallerter, der fungerede som akvarieforretninger. Det skulle selvfølgelig også undersøges, hvorpå turen fortsatte.
Vi kom også forbi et smukt højhus, Bitexco Financial Tower. Børnene ville gerne op og se ud. Man kunne komme med elevatoren til 49. etage, lige under helikopterlandingspladsen, men Kristina var ved at gå sukkerkold, så hun ville have noget mad først, og det skulle være burger. Vi tæskede gennem gaderne, til vi nåede centret ved Notre Dame katedralen, hvor der blev indkøbt flere meals, der også blev serveret efterhånden som personalet fandt ud af, hvad menuerne i virkeligheden indeholdt. Helt skarpe var de ikke, og de sagde hele tiden undskyld.
Ved 17 – tiden var vi klar ved elevatoren til BFT efter at have betalt de 200 kroner det kostede os, og vi blev ikke skuffede. Udsigten var fantastisk, og vi kunne se hele byen, idet man havde hele etagen at gå rundt på, og kunne se i samtlige retninger. Ruderne var dog ikke helt rene, hvilket medførte lidt slørede billeder.
Efter denne oplevelse tog vi en taxa hjem til hotellet. Ungerne og jeg fik lige en tur i poolen, før den stod på dovenskab, middag og TV i lejligheden.
Vi er klar til at komme hjem. I morgen står den på træning og badning på hotellet og ved 16 - tiden tager vi en taxa til lufthavnen.
Link til sider fra før 2013, Hongkong, Kina, Vietnam, Cambodia,Thailand og europa, klik her
Kontakt os på, klik på dette link, Contact us, use link
Link til godt levende kort over asien
Link til fotos fra Cambodja i perioden fra den 3. december til den 18. december 2013, klik her!