dalgaardpaaeventyr.dk

At rejse er
også at finde vej

21. september, Bangkok, Johnny

Vi spiste mad ved 8 – tiden. Værelset og søvnen havde været i orden. Morgemaden var også nogenlunde, men den var ikke inkluderet, og den var egentlig lidt dyr, 100 kroner. 2 x american breakfast og 2 gange cornflakes med mælk, så den må siges, at være betalt.

Vi tog airtrain til bydelien Siem ved 10 – tiden. Det kostede 140 bath. Det var mere, end en taxa ville koste, men nu var vi der, og så prøvede vi det. Toget var lækkert, stationen og toget var rent, og det var næste som om vi var tilbage i Hong Kong. Bangkok er slet ikke det inferno af svineri, skrald, spyttende mennesker og andre ulækre indslag.

Efter ca. 15 minutter ankom vi til Siem og røg direkte ind i et stort indkøbscenter, hvor alle mærkevarer var repræsenteret. Vi købte gaver og gik rundt. Efter en times tid, gik vi ud på torvet, hvor der var et springvand, som børnene gerne ville rende rundt i, og det gjorde de i ca. 10 minutter, indtil en sur security mand kom og ødelagde det hele. Nå, vi røg da ikke i fængsel. Vi gik videre rundt i Siam, og købte noget sushi og drikkelse og indtog vores mad på et par bænke i skyggen. Der var stinkende varmt. Efter maden ramte vi endnu et indkøbscenter, hvor der solgtes alt, ALT. Priserne var 3 gange så dyre som i Cambodia, så det var ikke meget vi købte. Til gengæld var der vist nogle ægte mærkevarer ind i mellem, men det blev hverken til Adidas tøj eller Rolex ure.

Et sted fik vi gratis isthe ved at vise vores pas. Det smagte kanon. Der er nu ikke noget som gratisglæder!

Ved 15 tiden tog vi en taxa tilbage til hotellet. Vi skulle lige standse et par stykker, før der var en, der ville køre efter taxameter. Ellers foreslog de 200 bath. Chaufføren kunne ikke rigtig finde vej, men vi hjalp ham med at læse kort, men prisen var kun 80 bath, da vi ankom til hotellet. Det betaler sig at finde nogen, der arbejder efter reglerne. Vi købte nogle sodavand i en 711 for varmen havde gjort os tørstige.

Vi tog et par timer i poolen. Et dejligt 25 meter bassin og også en velfungerende spapool. Mens Kristina og Asbjørn svømmede baner, brugte Sol vandruchebanen og jeg lå i det varme spabad. Lækkert. På værelset så vi lige lidt tv, før vi ved 18 tiden gik ud i gaderne omkring hotellet og fik noget aftensmad. Vi bestilte efter et kort med billeder og var sikre på, at tjeneren havde fattet ordren. Han nikkede og skrev ned. Der var både billeder og numre, men alligevel kom han retur med noget helt andet. Det smagte nu OK, så kan det jo være ligegyldigt, hvad man har bestilt. Selvom Bangkok er en stor international by, betyder ”jæjæ” ikke, at de har fattet et ord af, hvad man siger.

Vi købte noget morgenmad og nogle lækkerier i et supermarked. 3 bæreposer i alt, kr. 100. Vi er røget på alkoholafvænning. Den billigste dåseøl kostede en femmer, den billigste flaske vin 30 kroner og den billigste flaske sprut 200 kroner. Så meget er der ikke noget spiritus, der er værd. Så var det noget bedre med alkoholen i Vietnam og Cambodia. Fadøl kostede mellem 1,25 og 3 kroner. Thats more like it. Man er vel jyde.

Kl. 2000 var vi tilbage på værelset efter en dejlig storbyferiedag.

Langt menukort og gratis isthe

Ungerne ved vandruchebanen

Aftenbillede på airtrack i Bangkok

22. september, Bangkok, Johnny

Vi stod op og spiste den indkøbte mad på værelset. Dejligt med havregryn. Ved 10 tiden røg vi i poolen og vi opholdte os der til ved 14 tiden, hvorpå maden blev indtaget på værelset. Endnu engang stod den på havregryn. Tænk, denne dejlige danske ret, havregryn med sukker og mælk, kan smage så godt. Ved 15 tiden tog vi en taxa til byen. Skytrain er som sagt alt for dyrt, men det er langt hurtigere end taxaen, men hvad gør man ikke for at spare penge. Vi sikrer os før, vi sætter os ind, at de vil køre efter taxameter, og så er det bare af sted. De er dog ikke helt skarpe til at læse destinationerne på vores kort, så vi beder dem som oftest om at køre os til en station eller et monument. Vi kom til Patpong, hvor aftenmarkede endnu ikke var klart. Så traskede vi rundt i gaderne og så diverse huse og passede på ikke at blive kørt ned. Vi spiste godt med is og drak kaffe rundt omkring. Da markedet åbnede, gik vi frem og tilbage et par gange, uden at købe det vilde som følge af vores oplevelser i Cambodia, hvor alt fra ure til tørklæder og tasker, var langt billigere. Langs markedet fik vi et glimt af stripbarerne og pigerne der iført bikini stod og vrikkede til musikken på bordene. Stakler er hvad de er, men også de mænd, der opsøger den slags må være stakler. Hvad gør det så dem til, der arrangerer den slags? Slyngler! Ved 21 tiden tog vi så en taxa retur. Han kørte næsten rigtigt, og prisen var OK.

23. september, Bangkok, Johnny

Havregrynen var spist som følge af, at den både udgjorde morgenmad og frokost i går. Børnene fik chokopops eller noget lignende og vi fik kaffe og toast på værelset. Derpå gik turen til Grand Palace, der er en af hovedattraktionerne her i Bangkok. Gåturen var vel 5 km derind og vi kom gennem grønttorv ved floden og et tempel for ”pearlmother” - Wat Pho. Vi vidste ikke rigtig, hvad det var, men der var flotte bygninger og det var billigt at komme ind, så vi gav os tid til det, senere viste det sig at det var en stor berømthed, heldig som altid er vi.

Ved middagstid var vi på Grand Palace, og som der står i guidebøgerne, så er det et overflødighedshorn. Der er orientalske huse, spir og buddhistisk bøn i lange baner. Vi gik der et par timer, hvorpå sulten overmandede os og vi gik mod forretningsgaden Thannon Khao San. På vejen spiste vi på et hotel, hvor vi fik sandwich og colaer. De lå godt i maven. Derpå forbi nogle forretninger og handlende. Men der er ikke meget at købe. Jakkesættene er købt i Vietnam og fabrikata er for dyrt. Det bliver mest til is og kaffe. Aftensmaden blev indtaget ved 1730 tiden. Burgerking. Langt bedre end McDonald, men også noget sjældnere. Vi fandt herpå en taxa, der ville køre os hjem under anvendelse af taxameter. Dette efter et par stykker havde afvist, men havde krævet 200 bath, altså den svimlende pris a 40 kroner. Hvorfor betale 3 gange for meget for en taxa. Det er godt nok småpenge, men et vigtigt princip. Taxaen kørte forkert, og da jeg begyndte at vise ham, hvor han skulle hen, talte han lidt thailandsk, hvorpå han høfligt satte os af uden beregning. Vi fandt efter et par forsøg en anden taxa, der også ville køre efter taxameter. Taksin, sagde vi til ham. Han vidste, hvor det var, men han startede med at køre forkert. Jeg viste ham kortet, og han sagde et eller anden thailandsk. Han standsede ved en tankstation, og da vi har prøvet den slags før, altså være med ude at købe benzin, var det ikke overraskende. Han skulle imidlertid på toilet. Så her sad vi i taxaen og ventede, mens han ordnede sit. Efter 5 – 10 minutter kom vi videre og efter lidt småomveje kom vi fremt til Taksin rundkørslen, der er meget berømt for sin rytterstatue. Tænk, at de er så dårlige til at finde rundt. Hvis de gør det for at tjene lidt ekstra, så er det meget lidt de tjener på det. Jeg tror simpelthen ikke, de kan finde vej og så kan mange af dem i øvrigt ikke læse, hverken deres egne hullabulla bogstaver eller vores, det gør det jo heller ikke meget lettere.

Vi provianterede Cola Light, mælk og havregryn og talte om, at turen var ved at være ovre. Fredag vil vi tage en slapper ved poolen og måske tage til byen. Lørdag lidt rundt i byen igen, ligeså søndag, men også pakke, og så er det mandag, hvor vi tjekker ud kl. 0700 for at have en 20 timers rejsedag foran os.

Børnene glæder sig til Danmark. Kristina snakker mere og mere om skolen. Jeg er begyndt at tænke på alle de opgaver, der ligger og venter med at ordne hus, så vi er klar til hverdagen.

Dagen sluttede i poolen. Jeg tog et par baner i jacuzzien, mens Kristina tog dem i 25 meter bassinet. Børnene legede ved vandruchebanen og alt var fryd og gammen. Kl. 2100 var vi færdige og røg op på værelset med kager og cola. Kostpyramidens vigtigste ingredienser.

24. september, Bangkok, Johnny

Den stod på swimmingpool i dag og vi var der fra kl. 1000 – 1400. Kristina tæskede sine 100 baner, 2,5 kilometer, mens jeg knoklede mig igennem et kvarterstid i jacuzzien. Ved 15 tiden gik vi ned i de nærliggende gader, hvor der var lidt gadehandel. De solgte alle arter af fisk og små skildpadder, der var så unge, at deres skjolde var bløde. Der var også ål, krabber og lyse frøer, der sad helt stille i en spand. De var helt udtørret, og jeg vil antage, at det er sådan krigsfanger føler det.

Vi tog en taxa til byen, Patpong, hvor jeg ville købe accessories til mine flotte jakkesæt. Vi fik købt manchetter og kuglepenne, men jeg sprang uret over. De er ellers flotte, og det Garminur, Forerunner 405, jeg har, skal omkring Garmin igen. Nu kan det ikke lyse. Der har været meget ballade med det, og det er trediegang, det skal til Garmin på 15 måneder. Så der er nok af undskyldninger for at købe et nyt ur. Men Kristina ser noget stram ud, når jeg kigger. Til gengæld er Asbjørn skuffet over, at jeg ikke bare køber et. Men de koster ca. 300 kroner, og jeg er nervøs for, om de kun holder 1 uge, og så er det jo penge lige ud ad vinduet.

Børnene fik Mc Donald mad lige da vi kom til byen. Kristina og jeg drak colaer og spiste deres pommes frites. Derpå omkring Patpong igen. Nu var der mørkt, og vi købte lidt mere småting, hvorpå den stod på pizzaer i noget, der minder om Pizzahut, men er en konkurrent. Det var kanonmad og da vi ikke kunne spise det hele, fik vi resten med i en æske.

Derpå endnu en tur. Nu var damerne også kommet op på bordene i restauranterne langs markedet, og vi fiskede en taxa. De vil sige, at den første vi standsede afviste at køre med os. Den næste var imidlertid villig, men da vi havde kørt i ca.5 minutter mente han, at vi skulle stå af, idet der var kø. Han gad simpelthen ikke køre med os i de tætte køer, og henviste os til skytrain. Tænk at smide kunder over til konkurrenten. Nå vi tog skytrain. Det kostede dobbelt så meget som taxaen, men nå de nu ikke vil køre med os, er der jo ikke meget at gøre. Vi gik forbi 7eleven og købte noget brød, mælk og 2 øl. Vi var stinkende tørstige, så øl stod højt på listen. Vi fandt da også nogle billige. 2 70 cl. Øl for 14 kroner. Det kan lige gå. Derpå hjem på hotellet og så lidt tv, før vi faldt i søvn.

25. september, Bangkok, Johnny

Efter den sædvanlige morgenmad på værelset, gik vi i poolen. Det var varmt i dag. Det er det nærmest hver dag, selv om vejrudsigten er ligeså værdiløs som den er i Danmark og har været i resten af Asien på vores tur. Der står overskyet og regnvejr hver dag, men vi har ikke set mange bekræftelser på, at metrologer er i familie med rigtige videnskabsmænd. Der er ingen overensstemmelse mellem forecast og realitet.

Som følge af, at det var lørdag, var der en del asiatere i poolen, som vi ellers plejer at have nogenlunde alene og uforstyrret. Vi håbede, at børnene ville få nogle venner her, men de var lidt fjendtlige overfor vores børn. Nogle forsøgte at trække Asbjørn ned under vandet og en voksen (formentlig kineser) sprøjtede vand efter Asbjørn og Sol. Jeg måtte sige til ham, at han skulle lade være, men han blev ved. Så måtte jeg hæve stemmen, og så holdt han modvilligt og langsomt op. Han tjattede dog lidt vand efter dem, blot for at signalere, at han ikke helt ville gøre som jeg hade bedt ham om. Han svømmede derpå frem og tilbage i bassinet og da han kom tilbage til den ende, hvor Asbjørn og Sol opholdt sig, nippede han Asbjørn i armen. Jeg måtte således endnu engang fortælle idioten, at han skulle holde sig fra børnene, og denne gang så jeg gal ud, og var så gal, at jeg overvejede at gå ned i poolen og sprøjte idioten til med vand, for at håbe, at jeg på denne måde kunne komme i håndgemæng med tossen. Så skulle han mærke, hvordan det var at blive krøllet sammen. Han holdt imidlertid op og lod ungerne være i fred i poolen. Vi gik op ved 15 tiden og spiste mad på værelset og så Lassie.

Billedet herover»

Grænseovergang mellem Cambodia og Thailand